Kinesisk Loongson-chip med 12 kerner klarer sig omtrent tre gange langsommere end seks-kernet Ryzen 5 9600X — 3B6000 bremses af lave clockhastigheder i Linux-tests – Pasta Party

Sjælden kinesisk processor testet i Linux-miljø

En entusiast-fællesskab har sendt den usædvanlige Loongson 3B6000 til grundige performance-tests på Linux-platformen Phoronix. Her er chippen blevet kørt gennem omfattende benchmark-serier og sat op mod nutidens x86-processorer.

Resultatet? Selvom den bærer tolv kerner, halter den kraftigt bagefter moderne mainstream-chips fra AMD og Intel.

Hvad gemmer sig bag Loongson 3B6000?

Denne tolv-kernet CPU er udviklet i Kina og tænkt til indenlandske systemer, hvor vestlige chips enten er uønskede eller ikke tilgængelige. Den kører på Loongson egen LA664-arkitektur og bygger på LoongArch-instruktionssættet – et alternativ til både x86 og ARM.

Testeksemplaret sad monteret på et 3B6000x1-7A2000x1-EVB micro-ATX bundkort med følgende specifikationer:

• to DIMM-slots til hukommelse
• et enkelt M.2-slot til lagring
• to PCIe x16-slots med begrænset båndbredde
• få USB-porte

Bundkortet fungerer primært som udviklings- eller evalueringsplatform snarere end et færdigt forbrugerprodukt. Men det giver alligevel et nyttigt indblik i, hvor kinesisk CPU-teknologi befinder sig lige nu.

Benchmark-resultater: markant bagud i de fleste tests

Phoronix satte 3B6000 igennem snesevis af Linux-benchmarks, inklusive workloads med AVX-512-understøttelse. Chippen blev sammenlignet med moderne x86-processorer fra både AMD og Intel – herunder Ryzen 5 9600X og Core Ultra-serien.

Generel performance: langt under moderne x86-standarder

I langt de fleste tests landede Loongson-chippen på bundplaceringerne. Typisk leverede den omkring en tredjedel af præstationen fra AMD’s Ryzen 5 9600X, som er en nyere seks-kernet desktop-processor.

Den eneste CPU, som 3B6000 konsekvent slog, var quad-core ARM-processoren i Raspberry Pi 500. Det placerer chippen i et akavet leje: teknisk set en desktop-platform, men med ydeevne der peger mere mod entry-level eller hobbyudstyr end moderne pc’er.

Tabellen illustrerer tydeligt, at Loongsons højere kerneantal ikke opvejer de langt højere clockhastigheder og modne x86-økosystemer hos AMD og Intel.

Lyspunkter: hvor 3B6000 faktisk følger med

Billedet er dog ikke udelukkende sort. I visse specifikke arbejdsbyrder formåede 3B6000 at nærme sig eller endda matche vestlige konkurrenter. Phoronix rapporterede blandt andet:

• I raytracing-benchmarket C-Ray 2.0 nåede 3B6000 præstationer på niveau med Ryzen 5 9600X.
• I OpenSSL 3.6 lå chippen throughput-mæssigt tæt på Intel Core Ultra 5 245K.
• I QuickSilver 20230818 præsterede 3B6000 endda lidt bedre end Core Ultra 5 245K og omtrent på højde med Core Ultra 9 285K.

Sådanne resultater peger på to ting: LA664-arkitekturen rummer potentiale, og softwareoptimering per workload spiller en afgørende rolle. Når værktøjskæder og kode kan udnytte LoongArch-instruktionerne effektivt, reduceres gabet mærkbart.

Hvorfor halter Loongson så meget bagefter trods tolv kerner?

Clockhastighed: den store bremse

Hovedforklaringen ligger i den beskedne clockhastighed. 3B6000 kører på omkring 2,5 GHz. Det svarer til omtrent halvdelen af de turbo-hastigheder, som moderne Intel- og AMD-chips opnår – ofte godt over 5 GHz i single-core workloads.

Selvom du får sammenlignelig præstation per clockcyklus, taber du altså simpelthen på tempo. Især i single-threaded eller let parallelle opgaver giver det en enorm bagstand.

IPC på Zen 3-niveau, men med håndbremsen trukket

Ifølge tidligere rapporter sigter Loongson mod IPC (instructions per clock) omkring niveauet for AMD’s Zen 3-arkitektur. Det lyder fornuftigt moderne. Men kombinerer du den IPC med så lav clockhastighed, ender du reelt på præstationsniveauet for ældre mainstream-chips.

Dertil kommer, at meget Linux-software endnu ikke er optimalt tilpasset LoongArch. Compilere, biblioteker og selv kernel-paths er fintunet gennem årevis til x86 og ARM. Den softwaremæssige fordel skal Loongson først indhente.

Strategisk kontekst: hvorfor Kina satser massivt på egne CPU’er

Udover rå performance-tal spiller der et geopolitisk narrativ. Kina har i årevis forsøgt at blive mindre afhængig af amerikansk og anden vestlig teknologi. Processorfabrikanter som Loongson passer præcis ind i strategien om teknologisk selvstændighed.

I det lys behøver 3B6000 ikke direkte at konkurrere med de hurtigste Ryzen- eller Core-chips til gamere. Den retter sig snarere mod regerings- og erhvervsmiljøer, hvor kontrol over forsyningskæden, certificering og lokalt designede arkitekturer vejer tungere end maksimal fps i spil.

For danske virksomheder med aktiviteter i Kina eller forskere, der støder på eksportrestriktioner, giver denne chip en indikation af præstationsniveauet for lokal hardware lige nu.

Fremtidsplaner: LA864 skal nærme sig Raptor Lake-niveau

Ny arkitektur med højere clockhastigheder

Loongson arbejder i mellemtiden på en ny generation CPU-arkitektur: LA864. Ifølge information, der dukkede op sidste år, sigter virksomheden med denne linje mod præstationer i nærheden af Intels 13. og 14. generation Raptor Lake-processorer.

Vigtige lovede forbedringer omfatter blandt andet:

• højere clockhastigheder omkring 3 til 3,5 GHz
• mere effektiv mikroarkitektur med højere IPC
• modernere produktionsprocesser hos kinesiske foundries

Med 3 til 3,5 GHz forbliver Loongson stadig tydeligt under de 5+ GHz fra mainstream x86-chips. Men et hop fra 2,5 til 3,5 GHz kombineret med arkitektoniske forbedringer ville udgøre et markant skridt, særligt til server- og regeringsanvendelser inden for Kina.

Fra niche til seriøst alternativ?

Om Loongson nogensinde får en rolle på det danske eller bredere europæiske marked virker tvivlsomt. Software-økosystemer, support fra store leverandører og certificeringer til erhvervsmiljøer udgør høje barrierer.

Men værdien af disse chips ligger ikke udelukkende i eksport. For Kina selv betyder hver generation et skridt mindre afhængighed af vestlig IP, licenser og chips. Det gør udviklingen af LA864 og efterfølgere relevant for alle, der beskæftiger sig med teknologipolitik eller levering af kritiske IT-komponenter.

Hvad betyder resultaterne for Linux- og open source-udviklere?

Testene fra Phoronix afslører også noget om Linux-økosystemets rolle. Nye arkitekturer som LoongArch er i høj grad afhængige af, at communities er villige til at optimere kode og rette bugs.

For udviklere, der arbejder med compilere, kernels og biblioteker, opstår her et ekstra arbejdsfelt:

• Toolchains (som GCC og LLVM) kan drage fordel af målrettede LoongArch-optimeringer.
• Projekter, der kører sikkerhedsfølsomme workloads som OpenSSL, ser allerede nu, at arkitekturen kan følge med.
• CI-systemer og testinfrastruktur skal udvides til alternative ISA’er som LoongArch og RISC-V.

Skriver du software i dag, der implementeres globalt, kan LoongArch i stigende grad ikke ignoreres. Ikke alene på grund af præstationen fra denne 3B6000, men på grund af det politiske og økonomiske pres bag platformen.

Praktiske implikationer for danske brugere og virksomheder

For den gennemsnitlige danske forbruger er Loongson 3B6000 primært en kuriositet. Du vil ikke se den i gaming-pc’er, bærbare eller workstations i butikken. Chippen lander snarere i kinesiske regerings-pc’er, terminaler og industrielle systemer.

Alligevel findes scenarier, hvor udviklingen bliver relevant:

• IT-afdelinger med infrastruktur i Kina kan støde på Loongson-baserede servere.
• Sikkerhedsteams må tage højde for systemer, hvor kendte x86-monitoringtools ikke virker én-til-én.
• Softwareleverandører aktive på det kinesiske marked kan modtage forespørgsler om support til LoongArch.

Derudover tilbyder 3B6000 et nyttigt reality check: hardware-bagstanden hos kinesiske CPU’er på ren performance-front er stadig stor, men læringskurven fortsætter. Skridtet til LA864 med højere clockhastigheder kan igen mindske kløften betydeligt.

Ønsker du at vurdere risici omkring forsyningskæder, eksportrestriktioner og teknologisk suverænitet de kommende år, giver det mening at følge denne type chips. Ikke fordi de allerede slår en Ryzen 5 9600X, men fordi de viser, hvor hurtigt et lukket økosystem kan vokse, når der ligger politisk vilje og markedstryk bag.