Gigantiske orme fundet under havbunden: forskere står målløse – Pasta Party

Langt nede under havets stille overflade foregår der noget, vi ikke kan se.

Alligevel myldrer det med uventede, mærkelige livsformer.

Forskere, der troede de ”blot” studerede havbunden, meldte for nylig om en opdagelse, der overraskede dem selv: under oceanens bund vrimler en skjult verden af gigantiske orme, gemt i den varme, revnede hud på vores planet.

Skjult liv under havbunden

Omkring sorte rygere, de rygende skorstene fra hydrotermale kilder, var der allerede kendt et rigt økosystem. Der lever blandt andet de iøjnefaldende kæmperørsorme Riftia pachyptila, kraftigt røde og undertiden over to meter lange. Indtil nu har næsten al opmærksomhed været rettet mod det, der foregår omkring disse skorstene.

Nu viser det sig: spektaklet fortsætter under overfladen. Under oceanets hårde skorpe fandt forskere gangsystemer og hulrum fyldt med gigantiske orme og andet liv. Ikke kun på bunden altså, men bogstaveligt talt i jordskorpen, flere meter til snesevis af meter under sedimentet.

Havbunden viser sig ikke at være en tæt barriere, men et porøst, varmt og aktivt landskab, hvor dyr slår sig ned og formerer sig.

Dyrene lever mellem bjergarter, i sprækker hvor varmt, mineralrigt vand cirkulerer. Disse vandstrømme forbinder den dybe undergrund med verdenen af hydrotermale kilder på havbundens overflade.

Hvordan kommer disse kæmpeorme derned?

Under eftersøgningen af larver omkring hydrotermale kilder bemærkede biologer noget mærkeligt. Koncentrationerne af larver passede ikke med det, der alene kunne leve på overfladen. Der måtte være en skjult kilde. Det satte teamet på sporet af undergrunden.

Forskere formoder, at larver fra havbunden transporteres med de stigende og faldende hydrotermale væsker og på den måde ender i undergrunden.

Hypotesen ser nogenlunde sådan ud:

• Larver svæver i vandet omkring kilderne på havbunden.
• Hydrotermale væsker trækker gennem sprækker i oceanskorpen opad og nedad.
• En del af larverne bliver revet med og slår sig ned i de varme, beskyttede hulrum under havbunden.
• Der vokser de til voksne dyr og danner nye kolonier.

Sådan opstår en dynamisk udveksling mellem tre zoner: det åbne ocean, havbunden og det underjordiske ”lag” fuldt af liv.

Et enormt, ukendt ”biomasselag”

Det, der gør denne opdagelse så bemærkelsesværdig, er skalaen. Under havbunden viser der sig at ligge et udstrakt ”biomasselag”: en zone hvor bakterier, orme og andre organismer tilsammen udgør en stor del af den levende masse, usynlig for det blotte øje.

Et stærkt forenklet billede af situationen:

Undergrunden huser sandsynligvis en betydelig del af livet i dybhavet, men forskningen står stadig i sin vorden. Mange spørgsmål er åbne:

• Hvor gamle bliver disse dyr i undergrunden?
• Hvor hurtigt fornyer deres populationer sig?
• Hvilke kemiske reaktioner nærer deres metabolisme?

Intet sollys, alligevel masser af energi

Omkring hydrotermale kilder når ikke en solstråle. Energien kommer ikke fra fotosyntese, men fra kemiske reaktioner mellem varmt vand, mineraler og havvand. Bakterier bruger for eksempel svovlbrinte, metan eller brint til at opbygge sukker.

Disse mikroorganismer fungerer som mini-kraftværker, der danner grundlaget for et komplet økosystem uden sollys.

De kæmperørsorme, man kender fra de sorte rygere, har ikke engang en mund eller et fordøjelsessystem i klassisk forstand. De lever i symbiose med bakterier i deres krop. Disse bakterier omdanner kemisk energi til organisk materiale, som ormen lever af.

De nyligt fundne orme i undergrunden synes at følge en tilsvarende strategi. De råder over specialiserede væv til at leve sammen med deres bakterielle partnere. Undergrunden giver beskyttelse mod rovdyr og pludselige forandringer, mens de hydrotermale væsker leverer en konstant strøm af kemisk energi.

Minedrift i dybhavet: en direkte trussel

Samtidig med at biologer forsøger at kortlægge dette skjulte økosystem, forbereder industrien pilotprojekter til dybhavsminedrift. Med store maskiner ønsker virksomheder at udvinde metalnodule og sulfidaflejringer på kilometers dybde.

Det nye biomasselag ligger præcis i de zoner, der er interessante for minedrift: varme, metalberigede områder omkring midtoceaniske rygge og kildefelter.

Risici ved storstilet indgreb i dette miljø omfatter blandt andet:

• Forstyrrelse eller ødelæggelse af underjordiske gangsystemer, hvor dyr lever.
• Ændring af strømningsmønstre af hydrotermale væsker.
• Spredning af fint sediment, der kvæler følsomme organismer.
• Muligt langvarigt tab af unikke arter, der ikke findes andre steder.

Forskere opfordrer derfor til strenge beskyttelseszoner omkring aktive hydrotermale kilder og deres underjordiske netværk. Uden klare grænser risikerer et økosystem at forsvinde, endnu før det er ordentligt beskrevet.

Hvad dette fortæller om livets oprindelse

Hydrotermale kilder er længe blevet betragtet som en seriøs kandidat til livets oprindelse på jorden. I det varme, kemisk rige miljø opstår spontant molekyler, der ligner byggesten til celler. Barrierevægge i klipperne virker som primitive rum, næsten som forløbere for cellemembraner.

At gigantiske flercellede dyr stabilt kan slå sig ned under sådanne forhold, giver ekstra vægt til idéen om, at komplekse livsformer kan være opstået fra denne type miljøer.

De underjordiske orme viser, at livet ikke kun trives på overfladen af kilderne, men også dybere i jordskorpen. Det understøtter modeller, hvor det første liv opstod i porøst bjerg, gennemvædet af varmt vand fyldt med opløste mineraler.

Et blik mod Europa og andre oceanverdener

Det, der sker under vores havbund, fortæller noget om steder langt væk. Jupitermånen Europa har en tyk isskorpe, under hvilken der formentlig skjuler sig et verdensomspændende ocean. Målinger peger på mulig vulkansk aktivitet på havbunden af dette ocean.

Dermed opstår en slående parallel:

• Et flydende ocean under en hård skorpe (is ved Europa, bjerg på jorden).
• Varme fra det indre af planeten eller månen.
• Potentielle hydrotermale kilder på grænsen mellem kerne og ocean.

NASA-missionen Europa Clipper, der nu er undervejs, skal indsamle tegn på vandets sammensætning, mulige geysirer og kemien ved overfladen. Hvis gigantiske orme og bakterier på jorden kan trives omkring hydrotermale kilder og endda i undergrunden, virker et ocean som Europas pludselig meget mindre tomt.

Hvad denne opdagelse betyder for fremtidig forskning

Fundet af kæmpeorme under havbunden ændrer, hvordan biologer definerer en ”habitat”. Ikke kun synlige overflader tæller, men også porerne, sprækkerne og hulrummene i bjergarter. Det gør forskningen vanskeligere, men også meget rigere.

Nye teknikker vil spille en hovedrolle her: boring med minimal forstyrrelse, mikrokameraer der kan kigge ind i sprækker, genetiske analyser af vandprøver for at opdage usynlige beboere. For europæiske universiteter og forskningsinstitutioner ligger her en chance for at profilere sig i et felt, der knapt er betrådt.

For et bredere publikum står især én tanke centralt: jorden er mindre ”færdig” end vi ofte tror. Under vores oceaner ligger der hele landskaber fulde af liv, usynlige men sårbare. Den, der tænker over råstofmangel, rumfart eller klima, rører til sidst også ved denne skjulte verden. De gigantiske orme i undergrunden udgør ikke en kuriositet, men en nøgle til store spørgsmål om liv, energi og grænserne for menneskelige aktiviteter i dybhavet.