Psykologer siger at folk der ofte undskylder har en dybere grund til det – Pasta Party

Når undskyldninger bliver en automatisk reaktion

En kvinde bliver utilsigtet ramt af en indkøbskurv i supermarkedet. ”Undskyld!” slipper hun automatisk ud, selvom det er hende, der lige har fået et blåt mærke. To minutter senere gentager hun ordet igen, denne gang til kassemedarbejderen, fordi hendes betalingskort tager lidt længere tid end normalt om at forbinde. Ingen klager, ingen ser irriterede ud. Alligevel føler hun konstant, at hun er i vejen. Et lille ord, uendeligt gentaget. Hvorfor føles det så naturligt at undskylde for ting, man slet ikke kan gøre for?

Hvis man lytter efter, hører man det alle vegne: i toget, på kontoret, i beskeder. ”Undskyld jeg forstyrrer.” ”Undskyld det sene svar.” ”Undskyld, må jeg lige komme forbi?” Mange bruger ordet næsten som en refleks, hurtigere end vejrtrækningen. Psykologer ser det ikke som en uskyldig sprogvane, men som et signal. Den der ofte undskylder, forsøger normalt at fjerne usynlig spænding på forhånd. Før den overhovedet opstår.

En kvinde fortalte sin psykolog, at hun på én arbejdsdag havde sagt ”undskyld” over 40 gange. Ikke fordi hun lavede fejl, men fordi hun var bange for at være ”for meget”. Hun undskyldte når hun stillede et spørgsmål, når hun hostede under et møde, selv når andre afbrød hende. Hendes kolleger syntes hun var sød, men også lidt ”uklar”. Hun selv gik træt hjem om aftenen med følelsen af at have holdt sig tilbage hele dagen. Det lille ord kostede hende energi.

Psykologer forklarer at overdreven brug af undskyld ofte hænger sammen med gamle mønstre. Den der vokser op i et miljø, hvor man skal passe på ikke at være til besvær, lærer tidligt at gøre sig lille. Undskyld bliver så et slags usynligt skjold. Man håber, at ingen bliver vrede, kigger afvisende eller afviser én. I stedet for at sætte grænser, tager man for en sikkerheds skyld al skyld på sine skuldre på forhånd. Det virker socialt, men på langt sigt undergraver det selvopfattelsen.

Hvad der virkelig gemmer sig bag undskyldningerne

Et praktisk første skridt: prøv ikke at ændre hele dit sprog med det samme, men vælg én situation om dagen, hvor du ikke siger undskyld. For eksempel når du skal bede om information, eller når du sender et svar senere end planlagt. Skriv én alternativ sætning til dig selv, såsom: ”Tak for din tålmodighed” eller ”Kan du hjælpe mig med dette?”. Det føles tvunget i begyndelsen, næsten akavet. Men på den måde træner du din hjerne til ikke automatisk at gribe efter det undskyldende refleksord.

Mange mennesker prøver at stoppe med at sige undskyld på én gang og bliver frustrerede, når det ikke lykkes. Vær mildere over for dig selv. Dit sprog er formet gennem år af oplevelser, opdragelse, relationer. Det ændrer du ikke på én weekend. Begynd med at være opmærksom. Hør dig selv tale i supermarkedet, under et videomøde, i telefonen. Læg mærke til hvornår ordet ”undskyld” dukker op, selvom der faktisk ikke er noget at gøre godt igen. Bare det at se, hvad du gør, ændrer noget indeni.

”Overdreven brug af undskyld er ofte ikke høflighed, men en skjult angst for at blive afvist,” siger en sundhedspsykolog. ”Den der genkender det, har allerede gjort halvdelen af arbejdet.”

• Vær opmærksom på situationer, hvor du refleksmæssigt siger undskyld uden at have lavet en fejl.
• Erstat mindst én gang om dagen ”undskyld” med en neutral eller taknemmelig sætning.
• Spørg dig selv: ville jeg også ønske, at en god ven skulle undskylde for dette?
• Øv korte, klare sætninger: ”Jeg har brug for tid”, ”Jeg er ikke enig”.
• Vær ikke hård ved tilbagefald. Forandring sker i bølger.

Hvad dine undskyldninger afslører om dig

I virkeligheden siger dit sprogbrug meget om, hvordan du ser dig selv. Nogen der konstant siger undskyld, fortæller ubevidst verden: ”Jeg må gerne være her, men kun hvis jeg ikke fylder for meget.” Det budskab bærer du også indad. Efter år med at tale sådan, begynder du at tro, at din tilstedeværelse automatisk er til besvær. Det mærker du i små ting: du lader andre bestemme, hvor I mødes, du synker irritation, du siger ”det gør ikke noget”, selvom det gør. Der går noget af selvværdet tabt, lag for lag.

Mange kender det øjeblik, hvor man vil sige noget, men først tjekker om man overhovedet har ret til det. Mange over-undskyldere genkender det. De er ofte følsomme, loyale, socialt intelligente. Men de bruger den følsomhed primært til at beskytte andre, ikke sig selv. Du tilpasser dig, blødgør dine ord, griner ting væk. Lad os være ærlige: ingen gør det hver dag uden at det sætter spor. På et tidspunkt opdager du, at det føles ubehageligt bare at være klar, selv i trygge relationer.

Alligevel kan netop denne bevidsthed blive din styrke. Så snart du indser, at dit ”undskyld” egentlig betyder ”jeg er bange for at være til besvær”, kan du begynde at lege med det. Du behøver ikke at forbyde ordet fra dit liv, du kan bare bringe det tilbage til, hvad det var tænkt til: at vise beklagelse, når du virkelig har gjort noget forkert. Ægte undskyldninger bliver så stærkere, mere ærlige, mere mærkbare. Og alle andre gange må du gerne være til stede uden undskyldning. Det er ikke frækt, det er voksent.

Ofte stillede spørgsmål:

• Er det altid et problem at sige undskyld ofte? Ikke altid, men hvis du føler dig mindre eller bliver udmattet af alle undskyldningerne, er det et signal på, at der ligger mere under.
• Hænger det sammen med min opdragelse? Ofte ja; den der lærte ikke at være til besvær eller undgå konflikter, udvikler hurtigere dette mønster, men det kan ændres.
• Skal jeg så helt stoppe med at sige undskyld? Nej, ægte undskyldninger er stadig værdifulde, det handler om at bruge ordet, hvor det passer, ikke som automatisk refleks.
• Hvor lang tid tager det at bryde dette mønster? Det varierer fra person til person; nogle mærker forskel i, hvordan de har det, efter få ugers bevidst træning.
• Hjælper terapi med dette tema? Ja, en psykolog kan hjælpe med at undersøge den underliggende angst eller skam og øve nye kommunikationsmåder.