Det er så typisk bipoler”: 6 tegn som psykologer genkender med det samme – Pasta Party

Tilfældighed, personlighed eller noget mere?

Psykologer ser i sådanne udsving nogle gange konturerne af en bipolar lidelse. Ikke alle humørskift peger i den retning, men visse mønstre springer straks i øjnene hos fagfolk.

Hvad mener vi egentlig med en bipolar lidelse?

Ved bipolaritet ændrer humøret sig ikke bare lidt – det skifter i egentlige ”tilstande”: mani eller hypomani i den ene ende, depression i den anden. Imellem ligger der nogle gange rolige perioder, hvor man føler sig relativt stabil.

I Danmark anslås det, at 1 til 2 procent af befolkningen på et tidspunkt får en bipolar lidelse. Det starter ofte mellem 15 og 30 år, undertiden efter en voldsom begivenhed, men andre gange helt uden tydelig årsag. Genetisk disposition øger chancen, men bestemmer ikke alt.

Kun en psykiater må stille en korrekt diagnose. Tilbagevendende mønstre i adfærd og stemningsleje kan dog udgøre et tidligt varselstegn.

Den, der reagerer godt på medicin og psykologisk støtte, kan fastholde uddannelse, arbejde og relationer. Den største udfordring ligger som regel i at genkende tegnene – og i at turde søge hjælp.

Seks signaler som psykologer ofte oplever som ”typisk bipolært”

1. Søvnen forsvinder – eller næsten

Under en depressiv fase ligger man vågen med en endeløs række negative tanker. Grublerier fylder natten, og det lykkes knapt at falde i søvn eller blive i den. Næste dag føles alting endnu tungere, og dermed opstår der en ond cirkel.

I en manisk eller hypoman fase sker næsten det modsatte: folk føler sig overdrevet energiske og kreative. De har en fornemmelse af, at de ikke behøver søvn, eller de vil simpelthen ikke i seng, fordi ”der er stadig så meget, der kan nås”.

At sove næsten intet flere nætter i træk, men stadig føle sig ekstremt opkørt og usårlig, er for klinikere et stærkt advarselssignal.

Søvnmanglen presser stemningslejet yderligere i retning af mani. Bremsen forsvinder, speederen bliver ved med at være trykket ned.

2. Kaste sig ud i alt, færdiggøre intet

Mennesker i en manisk fase igangsætter undertiden fem projekter på én dag. En ny forretningsidé, tre kurser, ombygningsplaner, intensiv træning: alt synes muligt samtidig. Systematisk afslutning forekommer næsten aldrig.

• Mange nye planer, stort set ingen færdiggørelse
• Overfyldt kalender, kaotisk udførelse
• Penge og tid bliver overvurderet
• Frustration på arbejdet og i forholdet på grund af upålidelige aftaler

Opmærksomheden hopper fra den ene idé til den næste. Udefra virker personen iværksættende, men kolleger og familie opdager, at løfter bliver liggende.

3. Fra det ene emne til det andet i enhver samtale

I en manisk periode taler man ofte hurtigt, højt og så godt som uafbrudt. Historien springer fra emne til emne: en vittighed, så en forretningsplan, så et barndomsminde, uden tydelig rød tråd.

For samtalepartnere bliver det svært at følge, hvad det egentlig handler om. Personen selv oplever det ofte som ”et hoved, der flyder over af tanker”.

Ved kraftig taletrang, næsten ingen pauser og tankesprang taler psykiatere undertiden om en ’tankeflugt’.

Grænser udviskes også i, hvad man siger: ting, der normalt forbliver private, triller pludselig ud. Det kan give skam bagefter og beskadige relationer.

4. Fra ekstremt tilbageholdende til påfaldende social

Nogen kan være temmelig indadvendt i årevis, og så i en manisk fase pludselig blive omdrejningspunktet på enhver fest. Grænser i kontakt med andre forsvinder næsten fuldstændigt.

Ting, der falder i øjnene:

• Spontant henvende sig til fremmede på gaden eller i toget
• Pludselig planlægge mange sociale aktiviteter med mennesker, man knap kender
• Dristige flirtforsøg, der ikke passer til ens sædvanlige stil
• Impulsivt arrangere fester eller weekendture uden at tage hensyn til aftaler eller budget

For omgivelserne føles dette nogle gange først muntert og befriende. Senere følger forvirring: hvordan kan samme person bagefter trække sig helt tilbage og næsten ikke ville se nogen?

5. Flirte med fare og ikke mærke nogen bremse

Et manisk stemningsleje kan ledsages af stærkt formindsket risikobevidsthed. Folk føler sig usårlige, hvilket kan presse dem til risikabel adfærd.

Denne adfærd kan få alvorlige konsekvenser både for personen selv og for andre: gæld, ulykker, skadede relationer eller juridiske problemer.

6. Nedgøre sig selv fuldstændigt i en depressiv fase

I den anden ende af spektret ligger den depressive episode. Så vender energien sig indad, og man vikles ind i selvkritik. Tanker som ”jeg er værdiløs”, ”ingen har brug for mig” eller ”det hele er min skyld” dominerer dagen.

Hverdagens opgaver føles som et bjerg: bade, lave mad, besvare mails. Mange trækker sig tilbage, aflyser aftaler og lader telefonen ligge. Dermed falder en del af støtten væk netop i det øjeblik, hvor den ville være hårdt tiltrængt.

Omkring halvdelen af mennesker med en bipolar lidelse foretager på et tidspunkt et selvmordsforsøg; en del afgår ved døden som følge heraf. Tidlig genkendelse mindsker den risiko.

Hvordan skelner specialister det fra ”almindelige” humørskift?

Alle kender dage, hvor alt går godt, eller netop går skævt. Ved bipolaritet handler det imidlertid om tydelige episoder, der kan vare uger til måneder og danne et kraftigt mønster.

Psykiatere ser blandt andet på:

• Hvor længe stemningsændringen varer
• Hvor kraftigt adfærd, arbejde og relationer ændres af den
• Om der findes perioder med få eller ingen symptomer
• Familiehistorik med stemningslidelser
• Misbrug (alkohol, stoffer, visse medikamenter)

Også fysiske årsager, som skjoldbruskkirtelproblemer eller bivirkninger fra medicin, skal først udelukkes.

Hvad kan omgivelserne konkret gøre?

Mange mennesker med en bipolar lidelse havner først sent i behandling, ofte efter store problemer på arbejdet, økonomisk eller i deres forhold. Familie, venner og kolleger kan træde til tidligere.

Praktiske skridt:

• Notere signaler: søvn, energi, udgifter, risikoadfærd, humør
• I ro dele, hvad der falder i øjnene, med personen – uden bebrejdelser
• Opmuntre til at gå til lægen for en første vurdering
• Ved direkte fare for vedkommende selv eller andre: tilkalde akutte hjælpetjenester

Ikke diskutere, om nogen ”lader som om”, men sammen kigge på, hvilken hjælp der kan give lindring – det gør ofte forskellen.

Leve med bipolaritet: behandling, arbejde og daglig rytme

Behandling består ofte af en kombination af humørstabiliserende medicin, psykoterapi og en fast døgnrytme. Regelmæssighed i søvn, måltider og aktiviteter hjælper med at forhindre, at humøret svinger for voldsomt.

I terapi lærer folk blandt andet at genkende deres tidlige varselsignaler: mindre søvn, hurtigere tale, flere idéer eller netop tiltagende tristhed. Nogle patienter udarbejder sammen med deres behandler og nærmeste en personlig ”kriseplan” med aftaler om, hvad der skal gøres, hvis tegnene tager til.

Arbejde forbliver muligt for mange, men undertiden i tilpasset form: færre timer, klar struktur, aftaler om, hvad der skal ske ved tilbagefald. Åbenhed over for arbejdsgiveren kræver mod, men kan også give beskyttelse mod urealistiske forventninger.

Nyttig øvelse: en simpel selvobservation

Den, der har mistanke om at opleve mere end almindelige humørskift, kan føre en lille dagbog. Notér dagligt dit humør på en skala fra 0 til 10, antallet af timers søvn og påfaldende begivenheder som skænderier, indkøb eller impulsive handlinger.

Efter nogle uger bliver der ofte synligt et mønster: perioder med lidt søvn og forhøjet humør, så igen dage fyldt med træthed og nedtrykthed. Et sådant overblik hjælper lægen eller psykiateren enormt med at vurdere, hvad der foregår.

Bipolaritet siger intet om et menneskes værdi eller intelligens. Mange med denne lidelse er kreative, følsomme og skarpe. Med god behandling og støtte behøver diagnosen ikke være et slutpunkt, men snarere en ramme, der endelig gør adfærd og følelser forståelige.